Tilflytter


… er som at bo i et grønt smørhul — her er du tæt på alting. Naturen og den lokale charme har du lige ude i baghaven, og du er blot 25–30 minutters kørsel fra både Odense, Assens og Faaborg.
”Vi bor i en by og så alligevel på landet. Her er det hele, og det er en af grundene til, at vi flyttede til Haarby” – Ellen og Carsten Skjerbek, bosiddende i Haarby 2 år
I byen passer vi på hinanden, og vi har et lokalråd, som brænder for udvikling af byen og altid har gang i en masse aktiviteter til gavn for byen.
Her er masser af muligheder for at skabe netværk og blive en del af foreningslivet — men kun i det omfang, man selv ønsker. Omgivelserne holdes flotte med hjælp fra frivillige kræfter; bænkene males forårsgrønne, og den omkringliggende natur trimmes, så den passer til byens grønne miljø.
Når I går en tur i vores hovedgade, får I et ”hej” med på vejen — også fra dem I ikke kender.

 

 

 

 

Haarby lokalråd har en grøn vision for byen, som udtrykkes igennem denne lille video lavet i forbindelse projekt-48-timer.