Rema1000 åbnet i Haarby

Torsdag den 9. november kl. 8.00 åbnede den nyopførte Rema. Der var masser af gode tilbud til kunderne og masser af kunder fra nær og fjern.

 

Rema 1000’s butik i Haarby er den norskejede discountkædes forretning nummer 301 i Danmark. Butikken er opført i lyntempo, efter tre forretningsejendomme i Algade i hast blev jævnet med jorden.

 

Det er købmand Pia Stobberup og hendes team af cirka 30 ansatte, der skal føre Rema 1000 ind i fremtiden i Haarby. Pia Stobberup er mor til fire og bor i Nørre Broby, så hendes nye arbejdsplads er væsentligt tættere på hjemmet end i Årslev, hvor Pia Stobberup i syv år har været købmand i den lokale Rema 1000. Men det er ikke den eneste grund til, at købmanden glæder sig over sin nye arbejdsplads. ”Jeg har et rigtig godt forhold til Haarby, fordi jeg har brugt stort set alle mine unge år i området. Og så boede jeg faktisk også i byen, da jeg gik på handelsskole. Så jeg føler helt klart, at Haarby er mit lokalområde, og jeg er sikker på, at jeg kommer til at møde mange af mine gamle venner og bekendtskaber i butikken” siger Pia Stobberup.

 

Kilde: Fyens Stiftidende