Historie

Der har boet mennesker i området ved Haarby i tusindvis af år....

hvilket ses af, at området er det mest fundrige i Danmark. Ved Sarup lige uden for bygrænsen er fundet et af Europas vigtigste anlæg fra bondestenalderen – betegnelsen Sarupanlæg har for arkæologien lige så stor betydning som navnet Stonehenge.

Byen selv er anlagt i vikingetiden ved vadestedet over åen. Marken vest for kirken gemmer sporene af den ældste bebyggelse, og i 2013 fandt en amatørarkæolog en enestående sølvfigur fra 800tallet forestillende en valkyrie på en mark ved Haarby.

Navnet Haarby – i formen Harby – kender vi fra 1386. Forleddet kan enten betyde hår eller hård, men også være en afledning af harth, der betyder skov. Efterleddet betyder landsby.

Haarby kirke stammer som så mange andre landsbykirker fra den store kirkerejsningstid 1150 – 1250. Under dens sydøstligste hjørne ses en middelalderlig gravsten med en jakobskal indhugget; et tegn på, at den mand, hvis grav stenen oprindelig har dækket, har været på pilgrimstur til Santiago i Spanien. At kirken er større end en gennemsnitlig landsbykirke skyldes dens tilknytning til godset Løgismose – i skibets vestende ses sarkofager indeholdende medlemmer af Trampefamilien.
I en krypt under kirken med indgang udefra hviler Danmarks sidste rigsmarsk – leder af landets væbnede styrker – Anders Bille, der blev dødeligt såret ved forsvaret af Frederiksodde uden for Fredericia under svenskekrigene.

Byen selv er en såkaldt slynget vejby, hvilket betyder, at de oprindelige gårde lå spredt langs den slyngede vej, hvis forløb Algade følger. Strandgade – der oprindelig hed Bondegyden - og Møllevej, der udgår ved kirken, er to andre oprindelige veje i byen.
Landsbyen Haarby udviklede sig efter år 1900 til byen Haarby, blandt andet takket være en del industrier, der opstod eller slog sig ned i byen. Konservesindustrien bidrog stærkt til byens udvikling, råvarerne befandt sig jo lige uden for byen. Sukkerroeproduktionen førte til anlæggelse af såvel roebane til Assens som saftstationen, hvor nu busstationen befinder sig, og C.M. Madsens fabrikker var heller ikke uden indflydelse på byens udvikling, så lidt som mindre foretagender som for eksempel Haarby Ketcherfabrik og Fjerkræslagteriet.

Alle bidrog de til Haarbys forvandling fra landsby til by, og en tur gennem byen viser den dag i dag ikke blot nogle af de ældre gårde, men også smukke bygninger fra det 20. århundredes første halvdel - lige fra det gamle og karakteristiske apotek til C.M. Madsens tidligere kontorbygning, hvor Røde Kors i dag har til huse.

Byens skole er et kapitel for sig selv, tegnet som den er af arkitekt Arne Jakobsen. Det var ikke en dagligdags foreteelse i 1950ernes Danmark, at et landsbysogneråd bad en verdenskendt arkitekt tegne en skole.

En god bog, hvis du vil læse mere om Haarbys historie, er Syrenhegn og Sulegårde, som Haarby Kommune udgav i 2005, og også hjemmesiden www.historiskatlas.dk kan være værd at besøge for den, der interesserer sig for byens historie.
Og sidst, men absolut ikke mindst, kan Haarby Lokalhistoriske Forening anbefales til den historisk interesserede haarbygenser.