Modelflyvning

Vestfyns Modelflyveklub

Hjemmeside: www.vestfyns-modelflyveklub.dk

Kirkebakken 9, 5631 Ebberup
Formand: John Madsen.
Lokal Haarby-kontakt:
T.E.Jørgen-Jensen
Linien 22, Haarby.
Tlf.: 64 731 731, e-mail: tuk@tukdk.dk

Flyveplads: Bjergegyden, Ebberup.

Vi har faste flyvedage: onsdage fra 17.30 til 21.00 og søndage fra 10.00 til 21.00 i sommerperioden.
Vejret afgør hvor meget vi kan flyve.

Modelflyvning er en hobby for alle i alle aldre!

Vi har medlemmer fra 8-års alderen (ifølge med voksen) og op forbi de 80, altså lige så længe man har lyst og evne til at flyve modelflyvning.

Der flyves med benzin- og jet-motorer, elmotorer, svævefly med vingefang fra 15 cm. til over 5 meter, eller ”elastikfly, helikoptere i alle størrelser og nu også de ny droner (helikoptere med 4-6 propeller.)

Nogle køber færdige modeller andre bygger selv eller køber samlesæt.

Man flyver med radiokontrol og linestyring.

Modelflyvning skaber et tæt kammeratskab og også venskaber, fordi man udveksler og deler bygge-, radio-, og flyveerfaringer med hinanden.

Det er en hobby, der kan dyrkes for ”lommepenge” og helt op til det helt vilde.

Kom og se os flyve, du skal være meget velkommen.