Første spadestik til Skole+

I januar 2014 startede en brugergruppe og andre interessenter arbejdet med en visionsplan for Haarby-Hallerne. Efter et meget spændende forløb var planen færdig i maj 2014 indeholdende både en ny hal samt ombygning og opgradering af eksisterende faciliteter.

Nogle måneder senere blev visionsplanen indlemmet som en del af en ansøgning til projektet Skole+, hvor Assens Kommune søgte støtte til Haarby Skole. Her var visionen at skabe en samlet platform for motion, leg og læring til brug for både skole, børnehave, foreninger, aktive ældre og byen som helhed.

Danmarks Idrætsforbund, Realdania og Lokale- og Anlægsfonden nikkede til ansøgningen, og nu er vi kommet så langt, at vi tager det første spadestik i de to projekter.

Det foregår

TORSDAG DEN 7. APRIL 2016 KL 11.00

på arealet mellem Haarby-Hallerne og Haarby Skole.

(Kilde: Haarby Skole)